lørdag den 21. november 2009

Pretty in Pink

Jeg har været i H&M, og jeg har fundet de her fantastiske tykke strømpebukser. Her på det sidste er jeg blevet helt vild med idéen om vinterkjoler - men jeg er altså ikke viking nok (selvom jeg aldrig vil indrømme det i det virkelige liv) til at rende rundt med nylonstrømper eller tynde leggins på, når temperaturen ikke når over 5 grader.
Anywho, H&M har de her super fine strømpebukser i pakker med to - én i farve (jeg har set mørk grøn, støvet lyserød og kongeblå) og én i grå. Selvom de grå ikke er super farverige er de fine alligevel. Om ikke andet kan de bruges til at tone et meget farverigt eller spraglet outfit lidt ned.
Jeg er, som det kan ses på billedet, faldet for de lyserøde. Jeg har nemlig allerede et par grønne nylonstrømper, og selvom jeg godt ved at blå er en rigtig farve, så virker kongeblå for mig ikke som en rigtig rigtig farve. Den skiller sig ikke ud på samme måde som mange af de andre farver gør. Jeg skyder skylden på denim! Jeans did it! Bortset fra det, så mener jeg ikke at jeg gav mere end 120 kroner for pakken med to par i, så hvis jeg skulle få lyst kan jeg jo altid købe mig en ekstra farve :)
I må forresten tilgive mig min lidt alternative fotomåde af de her strømper, men jeg kunne ikke lige finde på andre måder hvor man kunne se dem ordentligt - alternativet var ét til forsøg med selvudløseren, og det tror jeg altså ikke at jeg har overskud til!

- pretty in all colours but prettiest in pink,
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.