torsdag den 10. december 2009

Røde Ål?!

Fordi jeg nævnte pengepunge i går som en del af Oililys kollektion kom jeg til at tænke på den her pung. I lang tid har jeg været on the market for at finde en pengepung som opfylder følgende krav:
1 - der skal være plads til mine tre millioner kort.
2 - der skal ikke være en masse små, sære rum i, som kort eller bonner eller andre vigtige ting kan ryge ned i og blive væk for mig (igen-igen)
3 - der skal være rum til mønter. Jeg har næsten aldrig kontanter på mig, men på grund af snack- og kaffeautomaterne ude på uni er det meget smart lige at have en 20'er liggende.
Anyhow, jeg har fundet pungen for mig - den totalt generic og ikke spor enestående clamshellpung i åleskind fra Becksöndergaard. Men smart, det er den!
Den er stor nok til at passe i mine kæmpehænder, uden at det ligner at jeg har hugget et eller andet barns lommepengepung. Der er plads nok i den til alle mine kort (forskellige kontokort, studiekort, sygesikringskort, IKEA-kort, gavekort-i-kreditkorts-forms-kort, Hunkemöller-kort, Body Shop-kort, stempelkort til Baresso, årsbillet til filmklub, kopikort, etc., etc., etc... - kort sagt: MANGE kort!). Fordi den er delt op med et møntrum i midten er der også plads til at jeg kan have the occasional seddel liggende uden at den bliver væk.
Og så synes jeg altså at den er noget så fin! Jeg er en sucker for rød-rød, og det må man sige at den her pung er! I like... Jeg elsker materialet, den er lavet af, og hvordan det er blødt på den helt rigtige måde, og giver efter for tryk.  Og så er den her slags pengepunge ikke voldsomt budgetvæltende, og fåes i et kæmpe udvalg af forskellige farver - total i orden farvebonus!

- wallet: pretty on the outside, empty on the inside,
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.