søndag den 7. marts 2010

Måger!

I fredags kom jeg til at gå forbi H&M igen, på vej hjem fra indkøb. Det er altså også pokkers at den ligger lige på vejen! Men altså - jeg har købt endnu en H&M-ting, og derfor bliver min meget demonstrative pause fra H&M-goodies noget kortere end beregnet. I denne omgang. Jeg vender voldsomt tilbage. Eller, det gør jeg jo så lige præcist ikke, but you catch my drift...
Jeg er, som tidligere nævnt, kæmpe fan af 30-50'er-stil med store solbriller, biler med trinbræt, vind i håret, fine cottoncoats og fantastiske kjoler. Derfor kunne jeg umuligt stå for det her fine, fine lille tørklæde! Nu mangler jeg bare den åbne bil og en helvedes masse acting classes..., og så er jeg så selvskreven til en klassisk-film-remake!
Jeg undskylder på forhånd for det vildfarne hår og det grumpy ansigtsudtryk - jeg kommer lige udefra, og det er eddersparkeme koldt! Skulle gå 500 meter i modvind - jeg troede aldrig at min ansigt skulle tø op igen! Jeg har forsøgt at tweake lidt med farverne, så min næse ikke ser helt så rød ud som den i virkeligheden var, og ved at gøre det ramte jeg rent tilfældigt den præcise farve på tørklædet, som ellers var blevet forvrænget lidt af lyset i stuen. Awesomeness...
Tørkældet er omkring 40 * 40 cm, og jeg er helt vild med de små mågesilhuetter der er på (det minder mig om mågestel, men på en gennemført cool måde...)! Det passer lige ind i den maritime stil som jeg er faldet komplet for. Og så er det lavet af noget helt tyndt mesh-agtigt polyester - jeg ville egentligt have haft ét i silke, men med en pris på 30 (tredive!!) kroner er mit budget ikke væltet, og jeg er stadig på jagt efter flere fantastiske små tørklæder - og helst i så mange farver som muligt (- d'uh...).
Nu skal jeg bare have lært mig selv at binde en rigtig ascotknude. Jeg kan godt i teorien, men knude nr. 2 driller mig gang på gang.

- H&M-pause starter igen fraaaaa NU af!,
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.