tirsdag den 23. marts 2010

Secret Project Tager Form

Så er det tid til "Hemmeligt Projekt"-opdatering igen. I søndags var jeg som sagt hjemme hos min mor for at få hjælp. Og ganske som forudset, så kunne min mor tale Burda. Der gik ikke meget mere end 5 minutter, så havde jeg fået directions til de næste mange skridt i processen.
Og hvad har jeg så fået lavet, siden sidst? Jo, jeg har for det første fået lagt belægninger på hvor belægninger nu engang skal være. Og helt uden at nogen af firkanterne fik fem kanter - det er også sådan noget min mor kan: omgåes naturlovene. Det er faktisk ret imponerende.
Jeg har også fået syet stropper fast, og klippet sømrum til, zigagget stoffet til igen og presset alle sømrummene flade. Totalt nollerarbejde! Det tager en evighed/krig/hundrede år og en madpakke/sommerdag og det ligner ikke at man kommer nogle vegne. Men det er meeeeget nødvendigt! Sagde min mor. Mange gange. Her er hun forresten, igang med at presse en fold, fordi "Man kan også liiige gøre det sådan hér, og så er det meget nemmere...". (- det er bare gas! Jeg sætter stor pris på hjælpen - er ikke så forfærdelig talentfuld med et strygejern...)
Men altså - på trods af nollerarbejde og uhensigtsmæssigt meget rining og opsprætning, så begynder det her sy-hejs at ligne noget.
Nu er det jo et meget hemmeligt projekt, det her, så jeg kan selvfølgelig ikke afsløre for meget med mine billeder. Men prøv at se hvordan mine små stofstykker efterhånden har transformeret sig til noget man rent faktisk næsten kan have på! (Og nej, jeg har ikke fået fancy røde striber a la hårmascara - det er bare eftermiddagssollyset fra altanen der også ville med på billedet).
Vinklen er lidt skæv - det er halvt med vilje, for at være sådan lidt mystisk (høhø), og halvt fordi det er jævnt svært at tage et billede af sin egen overkrop. Selvudløseren driller igen-igen, og jeg har ikke nogen Arto-træning.
Nu mangler jeg ca. en halvdel af projektet, og så mangler jeg stadig at lægge det allerede syede en lille smule ind (igen-igen-igen) - nede i "bunden", den her gang. Oh, joy...

- næsten påklædt,
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.