Roses are Red...

Okay. Jeg er ved at lave mit bloglegsindlæg, men det tager en krig og lidt til - billedredigering er absolut ikke min ven i dag! Til gengæld har jeg fået afsluttet to under-underkapitler på mit speciale, og dét helt uden at få ekstra sider på. Jeg er meget dygtig, hvis jeg selv skal sige det! Det har altid været mit problem at holde mig indenfor de givne antal sider - hvis jeg må skrive 10 skriver jeg 13, hvis vi må skrive 15 skriver jeg 20, og hvis vi må skrive 20 ender jeg lige under 30. Derfor var jeg ret nervøs for at se, hvor jeg mon ville ende med 60-100 siders speciale. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at jeg når op på de 100 sider - og jeg har indtil videre været ret god til at begrænse mig, så jeg ikke når op på 300 inden jeg er færdig. Lige nu sidder jeg med omkring 62 sider og er lige omkring 5/9 færdig, sådan emne-wise - det er ikke helt skidt!

Men altså - billedredigeringen til bloglegen tager en evighed, og tålmodighed er ikke dét, jeg har mest af i dag. Så jeg vil istedet give Jer et andet indlæg.

I går var min mor nemlig på besøg. Hun ville sige tillykke med jobbet, og så havde hun nogle computerproblemer, som hun håbede at konen og jeg kunne løse. Det kunne vi så ikke. Men vi hyggede os alligevel. Men! Da hun kom, så havde hun også blomster med til mig (- og kartofler - men det er en helt anden historie...)! Jeg bliver så frygteligt begavet i de her dage (høhø, morfar-humor...) - men fine, det var de!

Næææh, nogle fine blomster! Jeg er faktisk ret tosset med roser, der har en anden farve "kant" på kronbladene, end resten af kronbladets farve - og jeg synes at de gule/lyserøde hér er super flotte! Ellers kan jeg også rigtig godt lide dem, der er cremefarvede og har en meget lilla, tynd kant. Love it, love it, love it.

Lige nu ligner stuen en hel blomsterhandler - og jeg klager absolut ikke! Det er så fint at komme hjem til! Jeg elsker friske blomster, men jeg er en knallert til at købe dem selv. Bare ved at lave det her indlæg får jeg lyst til at skyde en pil efter vejledermøde her i eftermiddag, for at smutte hjem og se lidt mere på dem.

Hov ja - og så er mine smukke tulipaner forresten også sprunget helt ud nu!

Nu er de bare endnu smukkere end før - og det giver mig absolut ikke mere lyst til at blive ude på sært-forladt-og-meget-stille universitet! (- og jo! Jeg skal nok blive her! Jeg vil jo gerne høre hvad manden har at sige - jeg skal bare lige brokke mig over det lidt først...) Efter 5 timer på ens gump bliver selv den blødeste kontorstol meget hård at sidde i, skulle jeg hilse at sige!

- blomsterpige with a 'tude,

Mille.