Undskyld med Rabarber

Undskyld, blogverden, at jeg har været væk i tæt ved 2 dage. Den første dag blev brugt hjemme hos mor'eren med absolut og fantastisk mangel på omverden og specialetanker, men til gengæld med overflod af mor-laver-morgenmadsbrunch-OG-aftensmad-til-Mille og hygge. Yay, søndag! I dag er blevet brugt på kilderettelser og på brug og gennemlæsning af nye kritikere. Lige pludselig var klokken halv fem - jeg kunne have svoret, at den lige var 12! Er der nogle her, der har set min sidste 4½ time? Oh well, i det mindste har jeg fået lavet en del i dag - også selvom halvdelen af mine artikler nægter at lade mig copy-paste-citere fra dem. Den anden halvdel har jeg midtænkt for spontant at slette paragraffer fra sig selv, bare for at drille.

Nå, men for at sige undskyld for mit fravær herinde, har jeg bagt en kage til Jer. Det fik jeg også tid til, da jeg brugte en hel dag på ingenting hos mor'eren. Jeg tager med det samme forbehold for de knap-så-gode billeder - de er taget med mor'erens kamera, der mangler en del af de funktioner, jeg plejer at bruge, og som jeg overhovedet ingen feel har med. Anywho - her er en veritabel billedspam!

Sådan skulle det endelige produkt gerne ende med at se ud. Læg venligst mærke til, at de øverste dejstriber er flettede. Der er altså bare nogle folk der har for meget tid! I kan stole på, at jeg ikke fletter min tærte-toppynt!

Mor'eren have plukket (klippet? skåret? stukket?) et bundt rabarber i kærestens have, som jeg synes havde en super flot farve (altså rabarberne! Ikke haven...). Jeg elsker rabarbers røde farve, og så elsker jeg at væsken fra dem er fuldstændig space-age-agtig lyserød. Überfin coolhedsfaktor! Naturlig neonpink - I like!

Efter at de var blevet skåret i små hapser så de lige pludselig ud af meget mere end de gjorde før, og jeg blev helt i tvivl om, om de overhovedet kunne være i tærteformen. Men hva' - tærte med top er vel heller ikke sådan at kimse af. Måske er det ligesom "muffin med top", som sidste måneds Google-søgning efterlyste?

Det her billede er ganske fantastisk bevis for, hvorfor der ikke er gået en bager tabt i mig - jeg kan ikke rulle dej pænt ud for at redde mit liv - og slet ikke mørdej! Mørdej er noget noller! Så er det sagt. Det erforresten godt, at det her er en billedserie, og ikke en videomontage, for udrulning af dej har det med ofte at få et soundtrack af eder og forbandelser, når det er mig, der står i køkkenet...

- og så er det heldivis heldigt (jowjow, jeg kan noget med sprog...) at det yderste af dejen ikke skulle bruges alligevel. HA! Så ka' du lære det, dumme mørdej!

Resterne af dejen blev rullet ud igen, bånd blev skåret af til kanter, og rabarberstykkerne blev blandet med et mix af sukker og kartoffelmel. Og så dryssede jeg lidt ekstra flormelis på toppen, fordi jeg godt kan lide sukker. D'uh... De så nu også lidt grønne ud indeni (- og sikke en fin, grøn farve! Helt forårsgrøn og dejlig...), de rabarbere - det var jo nærmest sådan... præventivt... Ja, lad os sige det... Og ser det ikke yndigt ud?

Resten af mørdejen blev rullet ud til nogle tynde næsten lige tremme-tingester, og de blev lagt på - uden at flette noget som helst. Pfft, overkill, Martha Stewart-agtig blærerøv, der har lavet modelkagen...

Så røg kagen i ovnen i en god halv time, et voila:

Så er der kage! Jeg synes, at der er nogle dele af tremmetingesterne, der er forsvundet imens kagen var i ovnen...

- undskyld mit fravær; ta' et stykke kage!,

Mille.