torsdag den 17. juni 2010

Cherry-Berry

Pyyyh! Jeg har lige lavet aftensmad (the joy of forudprogrammerede indlæg...), og det er lige gået op for mig, at jeg har et stærkt problematisk forhold til chili. Alt, hvad jeg nogensinde har sagt om chili herinde før - glem det! Halvér de mængder jeg har nævnt. Jeg har tydeligvis overhovedet ikke kontrol over mig selv. Jeg skulle lave en enkelt portion risotto (mmm, risotto... - recipe given upon request), og til det tænker jeg, at en halv frisk chili vil passe fint til. Det gjorde det også. Det passede fint til flere portioner. For palme, det var stærkt! Det var lige til at blive helt svedt af - men det var godt!
Efter sådan en spicy aftensmad er det helt fantastisk at konen har købt kirsebær med hjem. Sådan helt au naturel,  direkte fra stilken, søde og bløde at spise - det er en helt perfekt afslutning på et så stærkt hovedmåltid. Jeg har ellers haft et ret anstrengt forhold til kirsebær i en del år efterhånden. Da jeg var... bob-bob-bob... 14 eller 15 år blev jeg opereret for blindtarmsbetændelse. Jeg lå på sygehuset i en hel del dage bagefter, for jeg havde en dårlig reaktion på bedøvelsen, og det tog ret lang tid førend jeg kom mig helt igen. Én af dagene efter operationen kom min farmor og farfar forbi sygehuset, og de havde en ordentlig spandfuld kirsebær med. Selvom jeg på det tidspunkt havde brugt en 4-5 dage på at sove og kaste op, tænkte jeg, at jeg da nok godt kunne spise et kirsebær eller to. Jeg endte med at kaste meget rødt op over en ret stor del af mig selv... og min stue... og min natsygeplejerske... og så videre. Det havde I nok ikke behov for at vide, men pointen med historien er, at jeg har smagt kirsebær på vejen op igen. Og det smager i uhyggelig grad som kirsebær på vej ned. Derfor kan jeg nu ikke spise kirsebær uden at tænke på opkast.
Og med det fantastisk appetitvækkende oplæg vil jeg nu vise Jer nogle billeder:
Er de ikke flotte? Som sagt er jeg altså kommet mig over min kirsebærsaversion, og jeg kan nu sagtens spise kirsebær igen. Faktisk synes jeg, at de er rigtigt lækre. Og de her var altså rigtig gode - selv de lysere af dem var helt sol-søde. At spise kirsebær med altandøren åben og sommervind i stuen er ganske fantastisk! Man kan jo næsten helt glemme, at man ikke har sommerferie i år, men derimod skal afslutte speciale indenfor (ikke at det ville gøre nogen forskel at sidde udenfor, for med de nye tatoveringer skal jeg alligevel dække mig pænt til lige indtil starten af august - I'll rock the pale look this year, I guess...). Men altså - vi må hellere slutte på en happy note, ellers ville bloggen jo næsten ikke være til at kende igen - kirsebær-goodness (og helt uden at dryppe saft på ny sofa!) og aftensol og mad i maven og ganske fantastisk fine røde nuancer. Det er sommer i bærform og det er godt!

- kirsebær på læberne og solskin i ansigtet,
Mille.

P.S.: Det er godt at se, at I har taget godt imod FaceBook-knapperne. Hvis I ellers har set andre widget-gadgets rundt omkring, som I tror ville være smarte hertil, eller som I savner, så sig endelig til. I'm here for you!

2 kommentarer:

  1. Jeg har da været vildt forudseende! SÅdan et indlæg her ville normalt få mig til at crave kirsebær usandsynligt meget! Men de ligger allerede i køkkenet og venter på at blive spist, sammen med en lille sød vandmelon! Win win :-)

    Karina

    Aegteaeblekinder.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Haha, det var da frygteligt heldigt - plejer at få beskeder om, at jeg frister med ting, folk ikke har hjemme, så det er godt at høre fra én som rent faktisk kan komme i nærheden af fristerierne :)

    Mille.

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.