søndag den 19. september 2010

The Reason

Hey lovely readers!
Jeg er næsten tilbage på overfladen nu - day 10 of the never-ending cold: return of the sore throat (inkl. hoste- og nyseanfald). Men jeg har fået noget styrke tilbage i min krop, og sover ikke længere 16 timer i døgnet. Jeg kan endda stå op i lang tid ad gangen og alting! I går var en super aktiv dag - jeg fik rettet en pokkers masse engelskoversættelser, bagt cookies (you will see later, my lovelies), fik min mor på besøg til kaff' og en bi' brø' og så fik jeg (endelig!!) taget mig sammen til at komme lidt længere med kjolen jeg syr af pingvinstof til min venindes pige. Og det er ved at være på tide, for ungen holder fødselsdag om skræmmende kort tid, og det ville da være så fint hvis hun kunne få den dér. You will see than one later, too. Lige nu består den af kant-zigzaggede dele og en pokkeres masse af dem. Forhåbentligt når jeg en hak længere med kjolen i dag. Det er i hvert fald planen.
Men altså - jeg skriver sådan set ikke for at fortælle Jer om kjoler og forkølelser. Jeg skriver for at vise Jer grunden til anden halvdel af the never-ending cold, som som bekendt startede efter min overmodige bytur i lørdags. Jeg har fundet ud af hvorfor jeg blev så syg bagefter. Ureflekterede stemmer vil måske mene at sygdommen skyldes en kombination af for lidt tøj og for lidt realitetssans omkring egen helbredsstatus. But no! Jeg har en langt mere lusket mistanke - se her:
Jeg ved godt at billederne ikke er af de bedste - de er tager i knap-så-appelsinfri tilstand (og i en køleskab (?)) ret sent om aftenen, men de fungerer udemærket som de mug shots, de nu engang er. De er de hers skyld! Det er deres skyld at jeg har snottet og hostet og sovet og svedt som en besat siden søndag! Det er jeg overbevist om! Det var mojito'en og mai-tai'en der gjorde det i biblioteket med jernrøret!
Bortset fra at de er skyld i akut forkølelse i mande-ynkelighedsstore proportioner, så smager de ganske fantastisk! Og se lige farverne! Jeg fandt dem i Netto til 10 kroner stykket, og måtte selvfølgelig have nogle stykker med hjem. Ad omveje blev de først placeret hjemme hos gravide-veninde (hvor de, on the plus-side, stod i sikkerhed for tørstige halse) og så bagerst i køleskabet herhjemme, så jeg fuldstændig glemte alt om dem. Endelig kom de ud i lyset her i sidste weekend, og så hævnede de sig så på mig. Jeg kan kun forestille mig at det er på grund af min glemsomhed.
Men altså - udenpå synes jeg at de her dåser er ret fine - de minder lidt i design om dem fra Pret-a-manger, og jeg synes at det er noget så fint at smådetaljerne står med krøllede bogstaver. Jeg synes at drinksne på billederne ser så fine og sommerlige ud, og så er det nogle helt fantastiske grønne og røde farver der er brugt.
Mai-tai'en overraskede mig, da den kom fra dåsen og ud i et longdrink-glas. Den er mat! Altså rød, men ugennemsigtig - næsten ligesom juice lavet af røde grapefrugter. Ved siden af en af de røde Rekorderlig'er så det ret interessant ud. Mojito'en var grøn på samme måde som mai-tai'en var rød (konen hader når jeg laver den slags sammenligninger - apparently giver de ikke så meget mening udenfor mit eget hoved, men sådan var det altså!), og hvor fint er det lige når ens drinks matcher? Også selvom de har onde, onde planer om at splitte ens legeme ad...

- cherry tonight?,
Mille.

6 kommentarer:

  1. Iiih, altså Mille, blogland er altså ikke det samme uden opdateringer fra din farverige verden :-(

    SvarSlet
  2. Uh, hvor er det bare pænt sagt af dig! Jeg vil SÅ gerne komme tilbage hertil igen med næsten-daglige indlæg og jeg lover også at gøre det så snart jeg kan overskue det! Jeg har nogle ret fine ting jeg meget gerne vil vise Jer!

    (- bortset fra det, så er der en ulempe ved det her job-tamtam: der er absolut INGEN tid til shopping!)

    Mille.

    SvarSlet
  3. Jeg glæææææder mig :-D

    SvarSlet
  4. Hvor er du blevet af, Mille?!?!

    SvarSlet
  5. Ih, jeg ved det godt!
    Jeg kommer hermed med et løfte: Mit julefortsæt er at skrive herinde igen på fast basis! Jeg savner Jer så meget, og det er topsurt ikke at have tid og overskud til at get my writing on. Men jeg er ved at få så meget styr på det her undervisningshalløj at jeg godt snart vil give mig tid til igen at slappe af med noget farverelateret blogning.

    Many luvs and hugs (og mange-mange-mange-mange tusind tak fodi I holder ved, kære læsere, i min denne lange (også urimeligt lange) pause. Jeg lover at gøre det godt igen. Eventuelt med velkommen-tilbage-til-mig-selv-giveaway, når den tid kommer?)

    SvarSlet
  6. Ihh det lyder godt, Mille. Vi saaavner dig rigtigt, rigtigt meget herinde :) !

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.