søndag den 11. november 2012

Award med Forsinkelse


Nu, hvor jeg har fået hevet mig selv op ved anklerne i et absurd og ur-komisk forsøg på akrobatik, så besluttede jeg mig for at få læst de kommentarer, jeg har fået i min vinterhis-tid. Og det tog lidt tid. Men nu er det gjort, og jeg er glad for dem alle sammen. Især dem, der skynder på mig for at få mig til at vende tilbage. Det varmer mit forfængelige bloggerhjerte! 
- og det skete i de dage, at der blandt de mange kommentarer blev fundet en lille, fin award, som ikke har fået sin credit. Og det skal den da få (”Det skal den da ha’!!”). Jeg er nemlig ikke for stor til at takke ja til en award, jeg har fået for ungefär 10 måneder siden! Nej-nej! Tværtimod! Den får da sit eget blogindlæg, ja den gør! Jeg har, af Cecilie, fået en Versatile Blogger-award. Og den ser sådan her ud (uuuuh, greeeeen!):
Og den er jeg glad for. For selvom jeg først har opdaget den her alt for sent, så er den stadig en thumbs up til bloggen, og jeg kan ikke komme i nærheden af at fortælle jer nok, hvor glad den slags gør mig. Og ”versatile”-delen af awarden må også betyde, at jeg på en eller anden måde fanger en balance mellem ævleri og billeder, mellem tøj og gadgets og mad og whatnot som ellers falder min vej. Og det er jeg glad for, at I synes. Ellers vil jeg meget gerne høre forslag til fokus.
Selve awarden er en af de go’e gamle klassikere: tak for awarden (tjek!), link til award-giveren (tjek!) og fortæl 7 ting om dig selv. Bom bom bom… Det er så nemt for mig, når jeg alligevel bare plaprer derudaf, men så svært, når jeg skal stille det op. Here goes:
1 – Jeg kan ikke lide marcipan
2 – Jeg kan til gængæld virkelig godt lide chokopops…
3 – Hvis My-barnet havde været en dreng, skulle hun have heddet Johannes. Eller Elliott
4 – Jeg planlægger nye, farvestrålende tatoveringer
5 – Jeg kan på ingen måde finde rundt i København. London – kein Problem. Kbh – no can do
6 – Jeg kan rigtig godt lide japanske tegnefilm. Især Hayao Miyazaki
7 – Hvis herr Søren lader et glas vand/cider/mælk/juice stå ubevogtet, så drikker jeg resten af glasset. Det er nærmest blevet en tvangshandling…
Well, that was random…
Når jeg finder ud af, hvordan man gør, så smider jeg awarden ned i bunden af bloggen til de andre. Så kan de hygge sig der, med whatever den slags nu hygger sig med. Mange tak, i hvert fald! Much appreciated!

- versa-thanks,
Mille

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.